Hej Jeg hedder Kenneth J Grinderslev. Jeg stiller op for konservative til kommunalvalget 2021.
Personlig er jeg 47 år gammel og har 2 dejlige piger på henholdsvis 13 & 11 år som går i skole i skive. Jeg bor i nordøst Salling ude i Bysted mellem Durup og Glyngøre.
Jeg er uddannet idrætspædagog og har i snart 15 år arbejdet med børn & Unge med massivt omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser, samt også socialpsykiatri og voksenhandicapområdet.
Mine politiske interesser udover den konservative politik, det er bl.a. de socialpolitiske områder. Jeg vil arbejde for børne unge området, skole, institutioner på både voksenhandicap og psykiatri, men også opholdsstederne, samt et godt og udviklende fritids- og foreningsliv i skive og opland.
jeg finder det godt og sundt, at børn og unge er den del af positivt og udviklende foreningsliv. Jeg vil også arbejde for et godt og stærkt nærmiljø, både i by og på land. Det er også vigtigt, at vi får udviklet de mindre landsbysamfund, så fællesskabet og borgerne tager ansvar i eget nærmiljø og dennes udvikling. Det skal også være dejligt at bo på landet.
Det bl.a. at have et nærpoliti i vores område, er for mange boger noget der giver tryghed i hverdagen. Derfor er det for mig vigtigt, at vi igen får en mere bemandet politistation i skive. De sidste års kriminalitet, salg af stoffer og den spirende bandekriminalitet skal stoppes. Det er ikke dén skive skal være kendt for.
Jeg vil også arbejde for at vi får styrket infrastrukturen i skive og opland. Vi har brug for at Rute 34 bliver bedre for både transportsektoren, men også for de privatbilister der hver dag pendler til og fra skive for at komme på arbejde.
Mvh Kenneth
Skive Konservative – Kandidat KV21
tlf. 28566460
email. Gubbi2000@hotmail.com
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter